Easee Equalizer
- 2 års garanti
- Levering 1-2 hverdage
Equalizeren overvåger husets totale strømforbrug, og den balancerer din Easee ladeboks strømforbrug med resten af husets forbrug, så du får optimal udnyttelse af den strøm, du har til rådighed i huset. Og hvis dit øjeblikkelige strømforbrug overstiger det, du har til rådighed i huset, vil Equalizeren slå ned på ladehastigheden på din Easee ladeboks, så du undgår at overbelaste din eltavle.
Du får adgang til din Equalizers funktioner på din laders konto i appen, hvor du får et samlet overblik over husets øjeblikkelige strømforbrug
Det er særlig relevant at bruge en Equalizer, hvis du har:
- Begrænset strøm i din vejsikring, f.eks. 25 Amp
- Et højt strømforbrug i husstanden, hvis du f.eks. udover elbilen også har varmepumpe
- Og har du solcelleanlæg, kan Equalizeren sørge for, at din elbil lader, når solcelleanlægget producerer strøm. Ved brug af solcellefunktionen skal operatøren i laderen være Easee
Krav til installationen
For at kunne benytte en Equalizer, skal du have en Easee ladeboks og en Kamstrup OMNIPOWER/OMNIA e-meter, Landis & Gyr E360 eller NES (Echelon) type 83335-3EDBIAA.
Du skal nedenfor angive hvilken elmåler du har, så du får den rigtige Equalizer.
Har du en Kamstrup OMNIPOWER elmåler i din eltavle, skal du også have et HAN modul i din Kamstrup elmåler (som vist på billedet).
Equalizeren fungerer kun sammen med Easee ladeboksen, og det er en forudsætning at Equalizeren er på husets WiFi.
Så enkelt kan det gøres
Equalizeren skal tilsluttes din Kamstrup elmåler. Du behøver ingen elektriker til at tilslutte Equalizeren. Det kan du selv gøre. Det er nemt og enkelt.
For at få Equalizeren til at kommunikere med din Kamstrup elmåler, skal elmåleren først låses op. Vi sender dig en vejledning i, hvordan du får din elnet udbyder til at åbne for din Kamstrup elmåler.
Du betjener Equalizeren på din laders konto i Easee appen. I appen får du et overblik over din laders og husets øjeblikkelige samlede strømforbrug.
Har du ikke en Kamstrup OMNIPOWER/OMNIA e-meter, Landis & Gyr E360 eller NES (Echelon) type 83335-3EDBIAA.
Equalizeren kan også benyttes på andre typer elmålere end Kamstrup og Landis & Gyr E360, så skal der foruden Equalizeren indsættes et Equalizer Amp modul i eltavlen. AMP modulet finder du i webshoppen her.
Læs om Equalizerens funktioner og krav til din installation her.