INSTALLATION AF LADEBOKS
Køb en ladeboks af os og få den installeret for 5.600 kr. – nemt og enkelt for dig
Har du en forberedt ladeboks installation, koster det kun 1.950 kr. at få din gamle lader nedtaget og opsat ny ladeboks, som du bestiller i webshoppen
Har du købt en ladeboks af os, tilbyder vi at klare installationen for dig, og du slipper for besværet med at indhente tilbud hos installatører. Vi sikrer til gengæld, at installationen bliver lavet af en montør, som har ekspertise i installation og opsætning af den ladeboks, du har købt.
Installationen udføres af installatørvirksomheder som , vi samarbejder med. De er eksperter i installation af ladeløsninger til elbiler og plug-in hybrid. Da der er tale om et stort netværk af installatører, er der forholdsvis kort leveringstid på installation, oftest mellem 2-3 uger fra du bestiller en standardinstallation, til montøren har været på adressen og installeret ladeboksen. Inden montøren forlader adressen, har han/hun testet, at ladeboksen og installationen virker, og har givet dig en vejledning i brug af ladeboksen.
Vi har valgt at lave en forholdsvis omfattende installation, så man i de fleste tilfælde undgår ekstrapriser.
Hvis du har en ukompliceret installation med kort afstand mellem el-tavle og ladeboks, og der er få gennembrydning af mure, er det billigere for dig at få en lokal elektriker til at installere ladeboksen.
Bestil installationen af ladeboks i Webshoppen
Du finder installationen i webshoppen. Vi trækker først beløbet, når installationen er lavet.
Ladeboks installationen inkluderer:
- Undersøgelse af eksisterende el-forsyning (ud fra tilsendt foto/video)
- 15 meter 5 x 6 mm2 (22 kW) kabel fra tavle til ladeboks oplagt i bøjle eller lignende samt montage af ladeboks
- 3 kabelgennemføringer i almindelig væg (heraf maks. én betonvæg)
- 3 x 20 Amp. (11 kW) automatsikring kombineret med HPFI A relæ (kombirelæ) i eltavle
- Test og vejledning i brugen af ladeboks
- Fri kørsel på fastland og til alle brofaste øer
Forbehold og betingelser for installationen af ladeboks:
- Kablet kan klare 22 kW, men automatsikringen er forberedt til 11 kW, da det er meget få biler der kan oplade med mere end 11 kW vekselstrøm, og der er meget få husinstallationer, som har vejsikringer der kan trække 22 kW opladning. Hvis forholdene tillader det, har du mulighed for at tilkøbe en opgradering af automatsikringen til 3 x 32 Amp (22 kW)
- Eventuel nedgravning af kabel er ikke inkluderet. Du sørger selv for eventuelt gravearbejde, og det skal være udført inden montøren kommer og laver installationen
- Skulle installationen være mere omfattende, udarbejder montøren en tilbudsseddel på stedet. Eventuel merpris afregner du direkte med montøren.
- Der skal være fri passage til installationen, både til tavle og på føringsvejen, og der må maks. være 4 meters niveauforskel på el-tavle og ladeboksen
- Der skal være en brugbar jordforbindelse (Ω ≤ 100)
- Arbejdet kan udføres indenfor almindelig arbejdstid og uden afbrydelser
- Ved forgæves kørsel opkræver installatøren et gebyr på 695 kr.
- Ladebokse af høj kvalitet, som kan benyttes til både elbil og plug-in hybrid
- Konkurrencedygtige priser og kort leveringstid
- Mulighed for automatisk aflæsning af strømforbrug ved abonnement
- Landsdækkende installation for 5.600 kr.
- Professionel rådgivning i valg af ladeløsning. Vi svarer på din henvendelse indenfor 24 timer