Skal du have udskiftet din ladeboks? Sådan foregår det hos evdk

Når du skifter ladeboks hos os i evdk, gør vi det nemt og trygt hele vejen igennem. Vi ved godt, at det skal være til at forstå, og vi sørger for, at du ikke står tilbage med ubesvarede spørgsmål eller løse ender.

Her får du et overblik over, hvad der er inkluderet, når du vælger os til at udskifte din ladeboks.

Hvad vi tager os af?

Når vores elektriker kommer ud, starter vi med at tage den gamle ladeboks ned. Det gør vi selvfølgelig nænsomt og professionelt. Bagefter monterer vi din nye ladeboks og sørger for, at den bliver korrekt tilsluttet og sat op, så den er klar til brug.

Vi sørger også for at forbinde ladeboksen til evdk app’en og hjælper dig godt i gang, så du nemt kan følge din opladning, planlægge tider og holde styr på forbruget.

Sådan sikrer vi god forbindelse

Ladeboksen skal kunne kobles på et netværk for at fungere optimalt. Det kan enten være via mobilnetværk (4G) eller dit Wi-Fi (2,4 GHz). Hvis der er god mobildækning, bruger boksen det automatisk. Er signalet svagt eller mangler helt, hjælper vores montør dig med at få boksen på dit trådløse netværk i stedet.

Du behøver altså ikke være teknisk ekspert. Vi hjælper dig hele vejen!

Har du spørgsmål før, under eller efter installationen? Så sidder vi klar til at hjælpe. Hos evdk tror vi på, at en tryg og enkel oplevelse gør hele forskellen.